LOG PÅ
 
 
 

Hvad er nyt i DH 2012?

De justeringer, som er gjort i DH 2012, er kun mindre i forhold til DH 2011.

De mest synlige ændringer er:

Vindstyrkeområder

For at gøre ’mellem’ vindstyrken mere universel er de tre vindstyrkeområder ændret:

  • ’Lette’ vindstyrker er fra 4 m/s og under
  • ’Mellem’ vindstyrker er mellem 3 og 9 m/s
  • ’Hårde’ vindstyrker er fra 8 m/s og over

Sømiletider

For at opnå mere anvendelige sømiletider i de tre vindstyrkeområder er de nu beregnet som vægtede gennemsnit af sømiletiderne ved flere vindstyrker i hvert vindområde.

Hængestropper

DH beregningen tager ikke længere hensyn til om en båd har hængestropper eller ej, da alle både må formodes at blive sejlet så optimalt som muligt ved enten at bruge hængestropper eller bådens grej i øvrigt til at hænge ud over rælingen for at ballancere båden. Den måde, det er tilladt at hænge på, bestemmes af Kapsejladsregel (RRS) 49, som fortsat er gældende, se tolkning af RRS 49.1.

Svingkøl

Kølfaktoren, KC, er udvidet med ’svingkøl’ (canting keel), hvortil der skal måles:

  • SSC, stiksværdets største korde, bredden målt langskibs
  • SST, stiksværdets højde, højden målt fra skrogbunden til dets underkant, når sværdet er i sin nederste position.

Vandballast

Ved flytbar vandballast skal måles:

  • WBF, afstanden fra springlinien til tyngdepunktet af vandballasten i den ene sidetank
  • WBL, afstanden fra stævnen til tyngdepunketet af vandballasten i den ene sidetank, målt i bådens centerplan
  • WBT, afstanden mellem tyngdepunkterne af vandballasten i begge sidetanke
  • WBV, vægten af det flytbare ballastvand i den ene side tank

Symmetrisk og asymmetrisk spiler

Definitionen af symmetrisk spiler og asymmetrisk spiler adskilles for med tiden at kunne få styr på brugen af ’Code-sejl’, når det bliver muligt at registrere dimensionerne på hvert sejl.

Måleprotester

Der er udarbejdet regler for behandling og afgørelse af måleprotester under DH.


DH reglen kan findes på dh.websejler.dk.


Dansk Sejlunion ønsker alle god kapsejlads

Dansk Sejlunion | Idrættens Hus, 2605 Brøndby | websejler@sejlsport.dk | 88207010 | CVR: 62496517 | Privatlivspolitik