Nyt i DH 2013

Både Søg både Bådliste Bådvisning Bådtyper Søg bådtyper Bådtypeliste Bådtypevisning Hjælp WebSejler DH parametre	LOG PÅ
Hvad er nyt i DH 2013? Teknisk Udvalg i Dansk Sejlunion har ud fra den forgangne sæsons erfaringer fundet det nødvendigt at gennemføre følgende justeringer af DH beregningen. Vindmodstandsmodellerne for skrog og besætning Vindmodstandsmodellerne for skrog og besætning er justeret i forhold til den nyeste viden, hvilket har bevirket, at den beregnede vindmodstand på skrog og besætning nu er mindre. Alle både sejler derfor i 2013 lidt hurtigere på kryds. Denne justering kan ændre bådenes indbyrdes fartforhold. Sejlarealet på læns Sejlarealet på læns for et spilet forsejl i alle vindstyrker er blevet justeret, således at effektiviteten af forsejlsarealet er øget. Dette betyder generelt, at både med genua sejler lidt hurtigere i hård vind på læns. Breddemål, JHW, på forsejl Ved indførelsen af det nye breddemål, JHW, på forsejl blev denne regel formuleret, således: ”Ved beregning skal JHW ikke tages mindre end 0,50 * LP." Dette var en default værdi, som primært skulle bruges, når JHW ikke var målt, altså sat til 0,00. Man gik ud fra, at alle forsejl overholdt den tilladte max. grænse for halvbredden på 50% af underliget, som angivet i den daværende kapsejladsregel 50.4. Men det har imidlertid vist sig, at en del forsejl alligevel var bredere end de 50% og nogle sejlere udnyttede dette ”regelhul” ved at sætte JHW på et gammelt sejl til 0,00, selv om det var større. Derfor har TU besluttet, at beregningen i stedet skal følge denne nye regel: "Når JHW ikke er oplyst, dvs. sat til 0,00m, skal JHW ikke tages mindre end 0,60 * LP." Bmax Det har altid været hensigten, at Bmax skulle måles så tæt som muligt på det sted, hvor skroget i vandlinjen var bredest. Men en opfindsom sejler har ved hjælp af en særlig bred fenderliste (ikke skrogudbygning), som jo indgår i selve Bmax målet, kunnet flytte Bmax stationen så tilpas langt agter, at B (vandlinjebredden) blev meget lille, hvilket medførte en utilsigtet målefordel. For at rette op på dette forhold har teknisk Udvalg besluttet denne ændring: ”Bmax er skrogets største bredde, inklusive evt. fenderlister, men ekskl. evt. skrogudbygninger (se afsnit 3.3). Bmax måles i det spant, hvor skrogbredden uden evt. fenderlister er størst, målt tværskibs ved et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 8).” Fejl i definitionen af forsejl og spiler og RRS 50.4 I DH 2012 var der indsneget sig en fejl i definitionen af forsejl og spiler. Derfor er definitionen igen ført tilbage til DH2011 versionen, som vist her. Det bør bemærkes, at kapsejladsregel 50.4 er sat helt ud af kraft - også for klassebåde – da denne regel er i konflikt med denne DH regel RRS 50.4 gælder ikke for DH. Forsejl og spilere er sejl, der har halsbarmen* fastgjort foran den forreste mast.* Forsejlets halvbredde (JHW) (ERS G.7.5) må ikke være større end 60 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.11) og trekvartbredden (JTQW) (ERS G.7.6) ikke større end 40 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.11). Den symmetriske og asymmetriske spilers halvbredde (SMG, SMGA), målt som en spiler (ERS G.7.5) skal være mindst 65 % af underligslængden (SF, SFA) (ERS G.7.1). Stabilitetsvurdering DH reglen har tidligere indeholdt krav til udstedelse af målebreve om, at både skulle have tilstrækkelig stabilitet til at kunne modstå de påvirkninger, som de måtte udsættes for under kapsejlads. Dette krav er nu lempet og i stedet erstattet af en anbefaling om, at bådejere bør sikre, at deres både har tilstrækkelig stabilitet. DH reglen kan findes på dh.websejler.dk. Dansk Sejlunion ønsker alle god kapsejlads Hvad var nyt i DH 2012? De justeringer, som er gjort i DH 2012, er kun mindre i forhold til DH 2011. De mest synlige ændringer er: Vindstyrkeområder For at gøre ’mellem’ vindstyrken mere universel er de tre vindstyrkeområder ændret: ’Lette’ vindstyrker er fra 4 m/s og under ’Mellem’ vindstyrker er mellem 3 og 9 m/s ’Hårde’ vindstyrker er fra 8 m/s og over Sømiletider For at opnå mere anvendelige sømiletider i de tre vindstyrkeområder er de nu beregnet som vægtede gennemsnit af sømiletiderne ved flere vindstyrker i hvert vindområde. Hængestropper DH beregningen tager ikke længere hensyn til om en båd har hængestropper eller ej, da alle både må formodes at blive sejlet så optimalt som muligt ved enten at bruge hængestropper eller bådens grej i øvrigt til at hænge ud over rælingen for at ballancere båden. Den måde, det er tilladt at hænge på, bestemmes af Kapsejladsregel (RRS) 49, som fortsat er gældende, se tolkning af RRS 49.1. Svingkøl Kølfaktoren, KC, er udvidet med ’svingkøl’ (canting keel), hvortil der skal måles: SSC, stiksværdets største korde, bredden målt langskibs SST, stiksværdets højde, højden målt fra skrogbunden til dets underkant, når sværdet er i sin nederste position. Vandballast Ved flytbar vandballast skal måles: WBF, afstanden fra springlinien til tyngdepunktet af vandballasten i den ene sidetank WBL, afstanden fra stævnen til tyngdepunketet af vandballasten i den ene sidetank, målt i bådens centerplan WBT, afstanden mellem tyngdepunkterne af vandballasten i begge sidetanke WBV, vægten af det flytbare ballastvand i den ene side tank Symmetrisk og asymmetrisk spiler Definitionen af symmetrisk spiler og asymmetrisk spiler adskilles for med tiden at kunne få styr på brugen af ’Code-sejl’, når det bliver muligt at registrere dimensionerne på hvert sejl. Måleprotester Der er udarbejdet regler for behandling og afgørelse af måleprotester under DH. Hvad var nyt i DH 2011? Teknisk Udvalg i Dansk Sejlunion har gennem to år udviklet og testet en ny version af Dansk Handicap (DH) målereglen. Her gives en detaljeret guidet tur rundt i det nye i DH 2011. Målet har som altid været at forbedre reglen, så der sikres en mere fair regel til brug for aftenkapsejladser og distancekapsejladser over hele landet. Det teoretiske grundlag, som DH reglen er baseret på, er blevet opdateret med den nyeste teori indenfor aero- og hydrodynamik. Men uanset hvilke anstrengelser Dansk Sejlunion gør sig, vil der til stadighed kunne fortages forbedringer De mest synlige ændringer i DH 2011 er, at vise sømiletiderne på to banetyper i tre vindstyrkeområder dansk LYS er blevet erstattet af en Time Correction Coefficient (TCC) beregnet på basis af DH beregne den asymmetriske spilers (gennaker) effekt, når den enten føres på spilerstage eller - som det nye alternativ - fastgjort ved stævn eller bovspryd i bådens centerplan der vendes tilbage til den simple visuelle vurdering af Kølfaktoren KF, som kategoriserer den lodrette placering af kølens tyngdepunkt at der også medregnes afdrift I det følgende omtales disse punkter nærmere. Sømiletider Den generelle sømiletid, TA (gennemsnitfart på en mærkelig bane bestående af lige dele trekant- og cirkelbane), erstattes af TACI (gennemsnitfart på en ren cirkelbane). Sejlads ’rundt om en ø’ er oftest det, der er behov for ved distancesejladser. For enkelhedens skyld afskaffes sømiletiderne ’uden spiler’. Hvis der ønskes en sømiletid ’uden spiler’, skal der blot udstedes målebrev ’uden spiler’. Når TACI (cirkelbane) og TAUD (op-ned bane) kombineres med tre vindstyrkeområder, giver det arrangøren mulighed for at vælge mellem seks sømiletider. Desuden beregnes også en generel sømiletid på cirkelbanen, GPH, hvor alle 3 vindstyrker er indeholdt. Når handicappene i DH 2011 beregnes for tre vindstyrkeområder, udlignes nogle af de let- og hårdvejrs fordele og ulemper, som i DH 2009 har været gældende for bådene. Det vil sige, at bådenes beregnede fart med deres førte sejl, bliver mere retvisende i de respektive vindstyrkeområder. Sømiletiderne, TA, angives i sek/sømil med én decimal og udtrykker bådens fart (farten i knob lig med 3600/TA) på en cirkel og op-ned bane i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’: Cirkelbanen er beregnet med ca. 25% kryds, 50% slør og 25% læns GPH - Generel sømiletid på en cirkel bane som et vægtet gennemsnit af vindstyrkeområderne, ’let’, ’mellem’ og ’hård’ TACIL - Sømiletid på en cirkel bane i ’lette’ vindstyrker fra 5 m/s og under TACIM - Sømiletid på en cirkel bane i ’mellem’ vindstyrker mellem 4 og 8 m/s TACIH - Sømiletid på en cirkel bane i ’hårde’ vindstyrker fra 7 m/s og over Op-ned bane (med 50% kryds og 50% læns) TAUDL - Sømiletid på en op-ned bane i ’lette’ vindstyrker fra 5 m/s og under TAUDM - Sømiletid på en op-ned bane i ’mellem’ vindstyrker mellem 4 og 8 m/s TAUDH - Sømiletid på en op-ned bane i ’hårde’ vindstyrker fra 7 m/s og over TCC erstatter LYS LYS i Danmark, Finland, Norge og Sverige har i de seneste 10 til 15 år mere og mere udviklet sig uafhængigt af hinanden og er nu nået dertil, at samarbejdet om LYS reelt ikke eksisterer længere. Kvaliteten af LYS som handicap er sammenlignet med DH ganske grov, hvilket ofte har undret sejlere, når en ændring af data på DH målebrevet ikke samtidig medførte en tilsvarende ændring af bådens LYS. Desuden vil en bådtypes fastsatte LYS altid kunne drages i tvivl, hvis besætningen ikke formår at sejle båden optimalt. Denne tvivl er mindre udtalt under DH, da alle handicaps beregnes på samme måde og når beregningen er baseret på bedste videnskabelige praksis, kan en eventuel tvivl alene henføres til fejl i måledata. På baggrund af disse kendsgerninger ser Dansk Sejlunion ingen anden mulighed end at erstatte det danske LYS med en Time Correction Coefficient (TCC) beregnet på basis af DH. Herved opnås, at alle detaljer, der indgår i DH beregningen også afspejles i TCC. TCC er ligesom LYS et 'tid på tid' system og virker og bruges på samme måde. Den eneste forskel er, at TCC har tre decimaler, mens LYS havde to. TCC er derfor mere detaljeret og følsom end LYS overfor variation i bådens måledata. Spiler og gennaker beregning Sømiletiderne med en symmetrisk (alm. spiler) eller en asymmetrisk spiler (gennaker) beregnes generelt med sejlet ført til luv på den målte spilerstage (SPL), når begge sejls dimensioner er registreret. Men når kun gennakeren er registreret og fastgørelsespunkt for dens halsbarm (TPS) tillige er registreret og ikke SPL, kan sømiletiderne for en gennaker med halsbarmen fastgjort ved stævn eller bovspryd tættest muligt på bådens centerplan beregnes. De nærmere betingelser for at afgøre om en gennaker (asymmetrisk spiler) skal beregnes ført fra stævn eller bovspryd (TPS), eller på spilerstage (SPL), kan ses nedenfor: Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er større end 0 og TPS er større end 0, skal alm. spiler og gennaker begge beregnes og bruges som ført på stage Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal alm. spiler og gennaker begge beregnes og bruges som ført på stage Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes Når der kun findes alm. spiler og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal alm. spiler beregnes og bruges som ført på stage Når der kun findes alm. spiler og SPL er lig med 0 og TPS er større end 0 eller TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes Når der kun findes gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er større end 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på centerlinie Når der kun findes gennaker og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på stage Når der kun findes gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes Når der kun findes gennaker og SPL er større end 0 og TPS er større end 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på stage Når SPL er større end 0 og TPS er større end 0 skal de ikke tages mindre end J ISP, SPL og TPS Med den nye spiler og gennaker beregning er det som beskrevet vigtigt, at både, der enten fører alm. spiler eller gennaker, har de korrekte måledata registreret på målebrevet. Nogle både har i dag data, som ikke er målt/oplyst. Det drejer sig om: ISP, spilerfaldets højde over springlinien, der som default kan være sat til 0,75P SPL, spilerstagens længde TPS, afstanden fra masten til gennakerhalsens fastgørelsespunkt ved stævn eller på bovspryd, der kan være sat til 0,00 (nul) Når båden fører alm. spiler, skal rigmålene ISP og SPL være registreret. Når båden fører gennaker, skal rigmålene ISP, SPL og evt. TPS være registreret. Hvis gennakeren – som det eneste spiler sejl - udelukkende føres fra stævn eller bovspryd, skal TPS registreres. Ellers vil SPL blive brugt i beregningen af gennakeren som om den føres til luv på stage uden at medføre et ’bedre’ handicap for båden. Da den korrekte spiler og gennaker beregning er betinget af, at målene er i orden, bedes bådejere i egen interesse kontakte klubmåleren for at få målt ISP, SPL og evt. TPS. Målene kan kun tages med masten sat på båden. Først når måleren har indberettet ISP, SPL og TPS til Dansk Sejlunion, kan målebrevet udstedes. ISP vil indtil, det er målt, blive sat til 0,00 (nul), hvis det har været sat til default, 0,75P. De berørte bådejere vil modtage et brev direkte fra Dansk Sejlunion. Simpel visuel vurdering af Kølfaktoren, KF Fastsættelsen af kølfaktoren (KF) har hidtil været foretaget ved målerens visuelle vurdering og i tvivlstilfælde suppleret med dokumentation fra designer eller værft i form af for eksempel beregninger eller tegninger. Det har vist sig, at fastsættelsen af KF, der baseres på den supplerende dokumentation, kan give fordele, som ikke opnås ved den simple visuelle vurdering. Derfor har Dansk Sejlunion besluttet, at fastsætte KF alene på basis den visuelle vurdering. De berørte bådes KF vil derfor i båddatabasen for DH2011 blive ført tilbage, således at de passer med den nye regel. Det betyder at ingen både som har tingene i orden skal ommåles. Se også under afsnittet vedr. ”Afdrift”. Teksten i DH 2011 om kølfaktoren, KF, bliver: Kølfaktoren, KF, er en kategorisering af den lodrette placering af kølens tyngdepunkt. KF har følgende betydning: Normalt tyngdepunkt, en køl, der set forfra, er omtrent lige tyk fra top til bund Lavt tyngdepunkt, en køl, der set forfra, bliver langsomt tykkere nedadtil Bulb, en køl, der har torpedo eller bulb forneden Svingkøl, en køl, der har torpedo eller bulb, som kan svinge til luv Kølfaktor, som ikke er angivet, accepteres ikke. Ejeren er ansvarlig for at måleren får den korrekte information om kølen. Afdrift Når DH 2011 medtager bådens afdrift i beregningen, får det en uheldig indflydelse på de bådes handicap, som ikke tidligere har haft målt/oplyst disse to ting: Kølkorden KC, som har været sat til nul (0,00) Kølfaktoren KF, som enten ikke er oplyst eller blot usikker Da det nye målebrev kun kan udstedes, når disse to ting er i orden, opfordres man i egen interesse til at kontakte sin klubmåler for at få målt kølkorden og oplyst kølfaktoren. Kølkorden og kølfaktoren kan kun måles, mens båden står på land, så derfor er vinter/forår netop det rette tidspunkt. At få sat de korrekte KC og KF data på målebrevet vil i de fleste tilfælde medføre et bedre handicap for båden. Men først når måleren har indberettet kølkorden og kølfaktoren til Dansk Sejlunion, kan målebrevet udstedes. De berørte bådejere vil modtage et brev direkte fra Dansk Sejlunion. Ny betingelse for både, der benytter 'Standardskrog DS' Når både, der benytter 'Standardskrog DS', får monteret kulfiber mast, som ikke var med på 'standardbåden', skal båden vejes. Hvis deplacementet herefter viser sig at være mindre end de tilladte minus 2% i forhold til standarddeplacementet, må båden ikke benytte standardskroget og skal i stedet skrogmåles individuelt.

Hvad er nyt i DH 2013?

Teknisk Udvalg i Dansk Sejlunion har ud fra den forgangne sæsons erfaringer fundet det nødvendigt at gennemføre følgende justeringer af DH beregningen.

Vindmodstandsmodellerne for skrog og besætning

Vindmodstandsmodellerne for skrog og besætning er justeret i forhold til den nyeste viden, hvilket har bevirket, at den beregnede vindmodstand på skrog og besætning nu er mindre. Alle både sejler derfor i 2013 lidt hurtigere på kryds. Denne justering kan ændre bådenes indbyrdes fartforhold.

Sejlarealet på læns

Sejlarealet på læns for et spilet forsejl i alle vindstyrker er blevet justeret, således at effektiviteten af forsejlsarealet er øget. Dette betyder generelt, at både med genua sejler lidt hurtigere i hård vind på læns.

Breddemål, JHW, på forsejl

Ved indførelsen af det nye breddemål, JHW, på forsejl blev denne regel formuleret, således: ”Ved beregning skal JHW ikke tages mindre end 0,50 * LP." Dette var en default værdi, som primært skulle bruges, når JHW ikke var målt, altså sat til 0,00. Man gik ud fra, at alle forsejl overholdt den tilladte max. grænse for halvbredden på 50% af underliget, som angivet i den daværende kapsejladsregel 50.4.
Men det har imidlertid vist sig, at en del forsejl alligevel var bredere end de 50% og nogle sejlere udnyttede dette ”regelhul” ved at sætte JHW på et gammelt sejl til 0,00, selv om det var større.
Derfor har TU besluttet, at beregningen i stedet skal følge denne nye regel: "Når JHW ikke er oplyst, dvs. sat til 0,00m, skal JHW ikke tages mindre end 0,60 * LP."

Bmax

Det har altid været hensigten, at Bmax skulle måles så tæt som muligt på det sted, hvor skroget i vandlinjen var bredest. Men en opfindsom sejler har ved hjælp af en særlig bred fenderliste (ikke skrogudbygning), som jo indgår i selve Bmax målet, kunnet flytte Bmax stationen så tilpas langt agter, at B (vandlinjebredden) blev meget lille, hvilket medførte en utilsigtet målefordel.

For at rette op på dette forhold har teknisk Udvalg besluttet denne ændring: ”Bmax er skrogets største bredde, inklusive evt. fenderlister, men ekskl. evt. skrogudbygninger (se afsnit 3.3). Bmax måles i det spant, hvor skrogbredden uden evt. fenderlister er størst, målt tværskibs ved et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 8).”

Fejl i definitionen af forsejl og spiler og RRS 50.4

I DH 2012 var der indsneget sig en fejl i definitionen af forsejl og spiler. Derfor er definitionen igen ført tilbage til DH2011 versionen, som vist her. Det bør bemærkes, at kapsejladsregel 50.4 er sat helt ud af kraft - også for klassebåde – da denne regel er i konflikt med denne DH regel

RRS 50.4 gælder ikke for DH.

Forsejl og spilere er sejl, der har halsbarmen fastgjort foran den forreste mast.

Forsejlets halvbredde (JHW) (ERS G.7.5) må ikke være større end 60 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.11) og trekvartbredden (JTQW) (ERS G.7.6) ikke større end 40 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.11).

Den symmetriske og asymmetriske spilers halvbredde (SMG, SMGA), målt som en spiler (ERS G.7.5) skal være mindst 65 % af underligslængden (SF, SFA) (ERS G.7.1).

Stabilitetsvurdering

DH reglen har tidligere indeholdt krav til udstedelse af målebreve om, at både skulle have tilstrækkelig stabilitet til at kunne modstå de påvirkninger, som de måtte udsættes for under kapsejlads. Dette krav er nu lempet og i stedet erstattet af en anbefaling om, at bådejere bør sikre, at deres både har tilstrækkelig stabilitet.

DH reglen kan findes på dh.websejler.dk.

Dansk Sejlunion ønsker alle god kapsejlads

Hvad var nyt i DH 2012?

De justeringer, som er gjort i DH 2012, er kun mindre i forhold til DH 2011.

De mest synlige ændringer er:

Vindstyrkeområder

For at gøre ’mellem’ vindstyrken mere universel er de tre vindstyrkeområder ændret:

’Lette’ vindstyrker er fra 4 m/s og under
’Mellem’ vindstyrker er mellem 3 og 9 m/s
’Hårde’ vindstyrker er fra 8 m/s og over

Sømiletider

For at opnå mere anvendelige sømiletider i de tre vindstyrkeområder er de nu beregnet som vægtede gennemsnit af sømiletiderne ved flere vindstyrker i hvert vindområde.

Hængestropper

DH beregningen tager ikke længere hensyn til om en båd har hængestropper eller ej, da alle både må formodes at blive sejlet så optimalt som muligt ved enten at bruge hængestropper eller bådens grej i øvrigt til at hænge ud over rælingen for at ballancere båden. Den måde, det er tilladt at hænge på, bestemmes af Kapsejladsregel (RRS) 49, som fortsat er gældende, se tolkning af RRS 49.1.

Svingkøl

Kølfaktoren, KC, er udvidet med ’svingkøl’ (canting keel), hvortil der skal måles:

SSC, stiksværdets største korde, bredden målt langskibs
SST, stiksværdets højde, højden målt fra skrogbunden til dets underkant, når sværdet er i sin nederste position.

Vandballast

Ved flytbar vandballast skal måles:

WBF, afstanden fra springlinien til tyngdepunktet af vandballasten i den ene sidetank
WBL, afstanden fra stævnen til tyngdepunketet af vandballasten i den ene sidetank, målt i bådens centerplan
WBT, afstanden mellem tyngdepunkterne af vandballasten i begge sidetanke
WBV, vægten af det flytbare ballastvand i den ene side tank

Symmetrisk og asymmetrisk spiler

Definitionen af symmetrisk spiler og asymmetrisk spiler adskilles for med tiden at kunne få styr på brugen af ’Code-sejl’, når det bliver muligt at registrere dimensionerne på hvert sejl.

Måleprotester

Der er udarbejdet regler for behandling og afgørelse af måleprotester under DH.

Hvad var nyt i DH 2011?

Teknisk Udvalg i Dansk Sejlunion har gennem to år udviklet og testet en ny version af Dansk Handicap (DH) målereglen. Her gives en detaljeret guidet tur rundt i det nye i DH 2011.

Målet har som altid været at forbedre reglen, så der sikres en mere fair regel til brug for aftenkapsejladser og distancekapsejladser over hele landet.

Det teoretiske grundlag, som DH reglen er baseret på, er blevet opdateret med den nyeste teori indenfor aero- og hydrodynamik. Men uanset hvilke anstrengelser Dansk Sejlunion gør sig, vil der til stadighed kunne fortages forbedringer

De mest synlige ændringer i DH 2011 er, at

vise sømiletiderne på to banetyper i tre vindstyrkeområder
dansk LYS er blevet erstattet af en Time Correction Coefficient (TCC) beregnet på basis af DH
beregne den asymmetriske spilers (gennaker) effekt, når den enten føres på spilerstage eller - som det nye alternativ - fastgjort ved stævn eller bovspryd i bådens centerplan
der vendes tilbage til den simple visuelle vurdering af Kølfaktoren KF, som kategoriserer den lodrette placering af kølens tyngdepunkt
at der også medregnes afdrift

I det følgende omtales disse punkter nærmere.

Sømiletider

Den generelle sømiletid, TA (gennemsnitfart på en mærkelig bane bestående af lige dele trekant- og cirkelbane), erstattes af TACI (gennemsnitfart på en ren cirkelbane).
Sejlads ’rundt om en ø’ er oftest det, der er behov for ved distancesejladser.

For enkelhedens skyld afskaffes sømiletiderne ’uden spiler’. Hvis der ønskes en sømiletid ’uden spiler’, skal der blot udstedes målebrev ’uden spiler’.

Når TACI (cirkelbane) og TAUD (op-ned bane) kombineres med tre vindstyrkeområder, giver det arrangøren mulighed for at vælge mellem seks sømiletider. Desuden beregnes også en generel sømiletid på cirkelbanen, GPH, hvor alle 3 vindstyrker er indeholdt.

Når handicappene i DH 2011 beregnes for tre vindstyrkeområder, udlignes nogle af de let- og hårdvejrs fordele og ulemper, som i DH 2009 har været gældende for bådene. Det vil sige, at bådenes beregnede fart med deres førte sejl, bliver mere retvisende i de respektive vindstyrkeområder.

Sømiletiderne, TA, angives i sek/sømil med én decimal og udtrykker bådens fart (farten i knob lig med 3600/TA) på en cirkel og op-ned bane i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’:

Cirkelbanen er beregnet med ca. 25% kryds, 50% slør og 25% læns

GPH - Generel sømiletid på en cirkel bane som et vægtet gennemsnit af vindstyrkeområderne, ’let’, ’mellem’ og ’hård’
TACIL - Sømiletid på en cirkel bane i ’lette’ vindstyrker fra 5 m/s og under
TACIM - Sømiletid på en cirkel bane i ’mellem’ vindstyrker mellem 4 og 8 m/s
TACIH - Sømiletid på en cirkel bane i ’hårde’ vindstyrker fra 7 m/s og over

Op-ned bane (med 50% kryds og 50% læns)

TAUDL - Sømiletid på en op-ned bane i ’lette’ vindstyrker fra 5 m/s og under
TAUDM - Sømiletid på en op-ned bane i ’mellem’ vindstyrker mellem 4 og 8 m/s
TAUDH - Sømiletid på en op-ned bane i ’hårde’ vindstyrker fra 7 m/s og over

TCC erstatter LYS

LYS i Danmark, Finland, Norge og Sverige har i de seneste 10 til 15 år mere og mere udviklet sig uafhængigt af hinanden og er nu nået dertil, at samarbejdet om LYS reelt ikke eksisterer længere.

Kvaliteten af LYS som handicap er sammenlignet med DH ganske grov, hvilket ofte har undret sejlere, når en ændring af data på DH målebrevet ikke samtidig medførte en tilsvarende ændring af bådens LYS.

Desuden vil en bådtypes fastsatte LYS altid kunne drages i tvivl, hvis besætningen ikke formår at sejle båden optimalt. Denne tvivl er mindre udtalt under DH, da alle handicaps beregnes på samme måde og når beregningen er baseret på bedste videnskabelige praksis, kan en eventuel tvivl alene henføres til fejl i måledata.

På baggrund af disse kendsgerninger ser Dansk Sejlunion ingen anden mulighed end at erstatte det danske LYS med en Time Correction Coefficient (TCC) beregnet på basis af DH. Herved opnås, at alle detaljer, der indgår i DH beregningen også afspejles i TCC.

TCC er ligesom LYS et 'tid på tid' system og virker og bruges på samme måde. Den eneste forskel er, at TCC har tre decimaler, mens LYS havde to. TCC er derfor mere detaljeret og følsom end LYS overfor variation i bådens måledata.

Spiler og gennaker beregning

Sømiletiderne med en symmetrisk (alm. spiler) eller en asymmetrisk spiler (gennaker) beregnes generelt med sejlet ført til luv på den målte spilerstage (SPL), når begge sejls dimensioner er registreret.

Men når kun gennakeren er registreret og fastgørelsespunkt for dens halsbarm (TPS) tillige er registreret og ikke SPL, kan sømiletiderne for en gennaker med halsbarmen fastgjort ved stævn eller bovspryd tættest muligt på bådens centerplan beregnes.

De nærmere betingelser for at afgøre om en gennaker (asymmetrisk spiler) skal beregnes ført fra stævn eller bovspryd (TPS), eller på spilerstage (SPL), kan ses nedenfor:

Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er større end 0 og TPS er større end 0, skal alm. spiler og gennaker begge beregnes og bruges som ført på stage
Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal alm. spiler og gennaker begge beregnes og bruges som ført på stage
Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes
Når der kun findes alm. spiler og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal alm. spiler beregnes og bruges som ført på stage
Når der kun findes alm. spiler og SPL er lig med 0 og TPS er større end 0 eller TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes
Når der kun findes gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er større end 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på centerlinie
Når der kun findes gennaker og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på stage
Når der kun findes gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes
Når der kun findes gennaker og SPL er større end 0 og TPS er større end 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på stage
Når SPL er større end 0 og TPS er større end 0 skal de ikke tages mindre end J

ISP, SPL og TPS

Med den nye spiler og gennaker beregning er det som beskrevet vigtigt, at både, der enten fører alm. spiler eller gennaker, har de korrekte måledata registreret på målebrevet. Nogle både har i dag data, som ikke er målt/oplyst.

Det drejer sig om:

ISP, spilerfaldets højde over springlinien, der som default kan være sat til 0,75*P
SPL, spilerstagens længde
TPS, afstanden fra masten til gennakerhalsens fastgørelsespunkt ved stævn eller på bovspryd, der kan være sat til 0,00 (nul)

Når båden fører alm. spiler, skal rigmålene ISP og SPL være registreret. Når båden fører gennaker, skal rigmålene ISP, SPL og evt. TPS være registreret. Hvis gennakeren – som det eneste spiler sejl - udelukkende føres fra stævn eller bovspryd, skal TPS registreres. Ellers vil SPL blive brugt i beregningen af gennakeren som om den føres til luv på stage uden at medføre et ’bedre’ handicap for båden.

Da den korrekte spiler og gennaker beregning er betinget af, at målene er i orden, bedes bådejere i egen interesse kontakte klubmåleren for at få målt ISP, SPL og evt. TPS. Målene kan kun tages med masten sat på båden.

Først når måleren har indberettet ISP, SPL og TPS til Dansk Sejlunion, kan målebrevet udstedes. ISP vil indtil, det er målt, blive sat til 0,00 (nul), hvis det har været sat til default, 0,75*P.

De berørte bådejere vil modtage et brev direkte fra Dansk Sejlunion.

Simpel visuel vurdering af Kølfaktoren, KF

Fastsættelsen af kølfaktoren (KF) har hidtil været foretaget ved målerens visuelle vurdering og i tvivlstilfælde suppleret med dokumentation fra designer eller værft i form af for eksempel beregninger eller tegninger. Det har vist sig, at fastsættelsen af KF, der baseres på den supplerende dokumentation, kan give fordele, som ikke opnås ved den simple visuelle vurdering.

Derfor har Dansk Sejlunion besluttet, at fastsætte KF alene på basis den visuelle vurdering. De berørte bådes KF vil derfor i båddatabasen for DH2011 blive ført tilbage, således at de passer med den nye regel. Det betyder at ingen både som har tingene i orden skal ommåles. Se også under afsnittet vedr. ”Afdrift”.

Teksten i DH 2011 om kølfaktoren, KF, bliver:

Kølfaktoren, KF, er en kategorisering af den lodrette placering af kølens tyngdepunkt.

KF har følgende betydning:

Normalt tyngdepunkt, en køl, der set forfra, er omtrent lige tyk fra top til bund
Lavt tyngdepunkt, en køl, der set forfra, bliver langsomt tykkere nedadtil
Bulb, en køl, der har torpedo eller bulb forneden
Svingkøl, en køl, der har torpedo eller bulb, som kan svinge til luv

Kølfaktor, som ikke er angivet, accepteres ikke.
Ejeren er ansvarlig for at måleren får den korrekte information om kølen.

Afdrift

Når DH 2011 medtager bådens afdrift i beregningen, får det en uheldig indflydelse på de bådes handicap, som ikke tidligere har haft målt/oplyst disse to ting:

Kølkorden KC, som har været sat til nul (0,00)
Kølfaktoren KF, som enten ikke er oplyst eller blot usikker

Da det nye målebrev kun kan udstedes, når disse to ting er i orden, opfordres man i egen interesse til at kontakte sin klubmåler for at få målt kølkorden og oplyst kølfaktoren. Kølkorden og kølfaktoren kan kun måles, mens båden står på land, så derfor er vinter/forår netop det rette tidspunkt.

At få sat de korrekte KC og KF data på målebrevet vil i de fleste tilfælde medføre et bedre handicap for båden. Men først når måleren har indberettet kølkorden og kølfaktoren til Dansk Sejlunion, kan målebrevet udstedes.

De berørte bådejere vil modtage et brev direkte fra Dansk Sejlunion.

Ny betingelse for både, der benytter 'Standardskrog DS'

Når både, der benytter 'Standardskrog DS', får monteret kulfiber mast, som ikke var med på 'standardbåden', skal båden vejes.

Hvis deplacementet herefter viser sig at være mindre end de tilladte minus 2% i forhold til standarddeplacementet, må båden ikke benytte standardskroget og skal i stedet skrogmåles individuelt.